Janne Mark

Janne Mark er født 1973 i Vestjylland og har studeret ved Vestjysk Musikkonservatorium, Esbjerg og Rytmisk Musikkonservatorium, København 1996-2001.

Janne Mark har etableret sig som en af de mest overbevisende salmedigtere og komponister i sin generation med den internationale salmeudgivelse ’Pilgrim’ (ACT 2018)

Musikalsk befinder hun sig på et spor imellem sangskrivning, salmer, jazz og nordisk folketone. En meditativ, karakterfuld enkelhed præger hendes udtryk. På ’Pilgrim’ underbygges dette af den nyskabende norske trompetist Arve Henriksen med hans unikke lyd inspireret af den japanske shakuhachi tradition.

I 2013 udgav hun sit første danske salmealbum ’Salmer fra broen’.

Prisbelønnet i 2015 for hendes musik til nationaldigteren Halfdan Rasmussens eksistentielle digt ’Gå stille og tyst’.

I 2015 har hun indledt samarbejde med komponist, salmedigter og præst John L. Bell, Iona Community, Glasgow om oversættelse af hendes salmer til engelsk samt fælles udgivelser internationalt.

I 2000 begyndte hun arbejdet som sanger og musikudvikler på Nørrebro i København, hvor hun i Brorsons Kirke har været med til at opbygge det kreative musikalske miljø, som nu er en institution i dansk jazz og dansk folkekirke.

Herigennem har hun spillet med en række musikere, heriblandt Henrik Gunde Pedersen, Verneri Pohjola, Hans Ulrik, Flemming Agerskov, Peter Rosendal, Søren Gemmer, Simon Toldam, Anders Provis, Janus Templeton, Tobias Wiklund, Esben Eyermann, Jesper Uno Kofoed, Michael Olsen, Jan Harbeck, Mathias Heise, Thor Madsen, Kjeld Lauritsen, Peter Fuglsang, Kristian Jørgensen, mfl.

En sideløbende placering i det danske sanger-sangskriver miljø med albumdebuten ’Indenrigs Udenbys’ (2004) fulgt op af ’Agenda’ (2009) har gjort hende i stand til at skabe en ny sangskriver-salmestil, hvor omdrejningspunktet er det melodisk fællessangbare.

Repræsenteret i en række sang- og salmebøger heriblandt Halfdan (Folkehøjskolernes Forening i DK 2017) Kirkesangbogen (Kgl. Vajsenhus 2017) 100 salmer (Eksistensen 2016) SANGBOGEN (Wilhelm Hansen 2010-12) og på indspilningerne ’Simple Life’/Katrine Madsen (Stunt 2009) ’Det var godt at jeg traf dig’/Erik Grip (Gyps-Fulvus 2017) ’Det bedste er i vente’/Daniel Øhrstrøm (Udfordringen 2015)

facebook