JAZZSPECIAL (DK) SEPT. - NOV. 2018

Sang- og salmeskriver af Guds nåde

Uddrag:

“Med et musikalsk udtryk der kan betegens som “melankolsk dur”, ligger musikken på Janne Marks udgivelse PILGRIM langt fra, hvad andre danske vokalister udgiver. Sangene/salmerne indeholder en dyb melodisk enkelhed, inderlighed og skønhed.”

Link til hele artiklen

TOR DE JAZZ / TOR HAMMERØ (NO) 19 AUGUST 2018

Uendelig vackert

Uddrag:

“Pilgrim” har det meste i seg til å bli et album som vil sette spor etter seg både nå og i mange år fremover. På den eneste hymnen Mark ikke har skrevet her, “Gå stille og tyst”, formidler hun det jeg håper ikke skal skje med musikken sin. Jeg håper nemlig at hun skal bli hørt av mange – både troende og alle oss andre. Janne Mark har nemlig noe viktig å melde.”

Link til hele artiklen

ORKESTERJOURNALEN (SE) 3 AUGUST 2018

Uttrycket är oförställt, röstklangen luftigt stjärnklar

Uddrag:

“En långsamhetens lov, där sångerna blir till snöflingor som singlar ned i slowmotion, mot gatlampans gula sken.”

Link til hele artiklen

JAZZSPECIAL (DK) MAY - JUNE 2018

Himmelrummet åbner sig en smule og tilværelsen giver pludselig mening som aldrig før

Uddrag:

“Med ‘Pilgrim’ har Janne Mark og hendes musikere præsteret et af de smukkeste, væsentligste, mest personlige og vigtigste vokalalbum længe hørt herhjemme. Tak for den gave!”

Link til hele artiklen

JAZZVIEWS (GB) APRIL 2018

Delicate, inspiring and uplifting

Uddrag:

“The haunting musical phrases combine the mix of sadness and hope that is the Easter story. This just goes to show that, contrary to popular belief, the Devil doesn’t get all the best tunes.”

Link til hele artiklen

JAZZWISE (GB) APRIL 2018

Warm, contemporary folky delivery

Uddrag:

“The unique voice of Arve Henriksen is close to being Marks’ singing partner.”

Link til hele artiklen

JAZZTHETIK (DE) MARCH - APRIL 2018

Dänische Kirchenlieder per Mail

Uddrag:

“Janne Marks unverstellte Stimme ist ein Teil der Faszination ihrer Musik.”

Link til hele artiklen

WORLD MAGAZINE (US) MARTS-APRIL 2018

New releases

Uddrag:

“Pilgrim is a showcase for the hauntingly lovely contemporary Christian hymns of Janne Mark and confirms both her orthodoxy and her sincerity.”

Link til hele artiklen

UK VIBE (GB) 26.03.2018

(4/5)

Uddrag:

“This project has a gentle reposing quality where folk fans will feel very much at home.”

Link til hele artiklen

Berlingske (DK) 22.03.2018

*****(5/6)

Uddrag:

“Når ord og toner smelter så smukt sammen, som Janne Mark og Arve Henriksen formår at gøre det, ja, så kan man da næppe andet end åbne ører og sjæl og overgive sig.”

Link til hele artiklen

MAGAZINE 7 (SE) MARTS 2018

7777 (4/5)

Uddrag:

“Janne Mark succeeds in combining the sacral with Scandinavian folk music and jazz and creates new life in the hymnal tradition.”

Link til hele artiklen

JAZZPODIUM (DE) MARTS 2018

Jazz-Vocals – Domäne der Damen

Uddrag:

“Zauberhafte Musik.”

Link til hele artiklen

JazzNyt (DK) 05.02.2018

Omtale

Pilgrim

Selv om jeg oftest forbinder salmer med noget der har mange år på bagen, så skrives der til stadighed nye salmer. Selv om salmerne er nye, så er der stadig en særlig form som man bruger, så de bl.a. passer til kirkelige handlinger. Jeg har før skrevet om gamle salmer i et jazzet setup. Det fungerer også rigtigt godt til de nyskrevne salmer. 


Janne Mark udgav i 2013 albummet Salmer fra Broen. Nu er hun klar med en opfølger, hvor der er sket nogle væsentlige forandringer. Bandet er næsten det samme, med Henrik Gunde på piano, Esben Eyermann på bas og Jesper Uno Kofoed på trommer. Gustaf Ljunggren supplerer med lidt lapsteel. Den helt store forandring er at nordmanden Arve Henriksen er kommet med på trompet. Hans til tider næsten fløjtelignende og sanselige trompetspil er i særklasse. Der er ingen der har den samme lyd som Arve Henriksen. 


Janne Mark har skrevet all salmerne med en enkelt undtagelse. Halfdan Rasmussens digt fra 1950, Gå stille og tyst sættes i smuk musikalsk scene af Janne Mark. Hun synger selv sangene med en tydelighed og diktion der klæder teksterne. “Lyt ind i mørke, lyt ind i lys, lyt ind i skyggerum, mødt og forankret i liv, i død, af en højsang om kærlighed.” Det er store og stærke ord, der i Janne Marks fremførelse fremstår levende og nærværende. Sammen med et band og en international stjerne i Arve Henriksens klasse, har Janne Mark lavet et album, der er mere end “bare” nogle nyskrevne salmer. 


Ambitionsniveauet er tårnhøjt og holder hele vejen. Janne Marks stemme sammen med Arve Henriksens trompet er i særklasse. Det er vel også derfor, at pladen udgives internationalt af det store tyske jazzpladeselskab, ACT Records. Den eneste danske kunstner, der ellers udgiver plader i eget navn på selskabet er Cæcilie Norby. Janne Mark må være den første danske sangerinde der lanceres internationalt, hvor der synges på dansk. Det bliver spændende at følge pladens færd ud i verden. Herfra bloggen får pladen en stor anbefaling.

Bonusinfo:

Der er releasekoncert i Brorsons Kirke d. 7. feb. hvor Arve Henriksen afløses af Verneri Pohjola.

Niels Overgård

Leipziger Volkszeitung (DE) 28.11.2017

Preview

Mehr Licht

Mit glassklarer Stimme intoniert Jazzsängerin Janne Mark morgen im Bildermuseum dänische Kirchenlieder.

Wenn im Februar beim ACT-label unterm Neo-Rauch-Cover das Album ”Pilgrim” erscheint, wird zum auch hierzulande sehr bekannten Herr der imponirenden skandinavischen Sängerinnen auf höchster Höhe eine weitere hinzutreten, zumal mit dem norwegischen Trompetenmuezzin Arve Henriksen eine zweite Stimme den betörenden Vokalisen eine zusätzliche Dimension gibt. Janne Mark singt neue dänische Kirchenlieder, die sie zwischen Jazz, Folk und Song ansiedelt. Am ehesten ist die Musik den Liedern der Lofotensängerin Kari Bremnes vergleichbar.

Morgen gibt Janne Mark mit Pianist Henrik Gunde Pedersen und Bassist Esben Eyermann im Museum der bildenden Künste einen Vorgeschmack auf diese rundum überzeugende CD. Entschleunigte Klänge sind das, in denen die Freiheit des Jazz mit nordländischer Volksmusik zu hymnisch betörenden Resultaten fusioniert wird. Die Musik strahlt meditative Ruhe aus, ist wie ein Ruf nach mehr Licht und wie ein Ruhepol inmitten einer sich überschlagenden Welt.

Janne Mark kommt aus Jütland, nun lebt sie in Kopenhagen, wo sie regelmässig in der Brorsonskirche auftritt. Ihr Album wird sie weit darüber hinaus bekannt machen, denn mit ihrer glasklaren Stimme und ihrer Intensität des nur scheinbar Einfachen zielt sie mitten auf die Seele.

Ulrich Steinmetzger

WAI/Y’Men (DK) 14.08.2013

Salmer fra broen – Interview

Jannes bro

Hun er det tætteste, folkekirken kommer på en musikalsk superstar. Sangeren og komponisten Janne Mark har taget anmelderne med storm med albummet Salmer af broen.

Stemmen er jysk, sindet universalt. Janne Mark, sangskriver og komponist, vil måske selv slå det hen som en tilfældighed, men status er, at hun med sin særlige salmestil formår at bygge bro mellem mennesker.

Det kommer ikke mindst til udtryk på hendes nye CD, Salmer fra broen, hvor hun jonglerer mellem de følelser, nutidsmennesket kan tumle med.

”Jeg skriver til hjertet, og det er blevet lovligt at skrive til vores følelser om tro, tvivl, håb og kristendom. Når jeg er ude at give koncerter, kan jeg da også mærke, at der er et behov for at få sat disse tanker und i en nutidig sammenhæng. Og jeg er kun glad for, at jeg kan bidrage til det,” siger den 40-årige Janne Mark.

Janne Mark er opvokset i Struer, men flyttede til København i 1999. Året efter blev hun del af det kreative musikmiljø ved Brorsons kirke på Nørrebro, og sammen med sin mand, Esben Eyermann, har hun formået at skabe nye veje for en ellers ensartet kirkemusik.

”Tidligere var der mange diskussioner om, hvad man kunne tillade sig at spille i en kirke. Den er der ikke så meget mere, og jeg synes, at det er positivt, at vi nu tør tage mere musik med ind i kirken. For det handler jo om, at vi som kirke skal skabe en naturlig forbindelse mellem kirken og folks hverdag. Og her har musikken en afgørende betydning, fordi langt de fleste kan lide at synge sammen,” siger Janne Mark.

Hun taler af erfaring. Hun fik den verdslige musik ind i blodet, før kirkemusikken kom til, og med utallige rotationer på både P3 og P4 har hun en god fornemmelse af, hvad folk vil høre.

”Man skal ikke glemme, at mange af de første salmer, der kom i 1500-tallet, var skrevet på kendte markedsmelodier. Den tradition fører jeg så videre ved at hente inspiration i populærmusikken fra 1950erne og frem til i dag. Det skaber en genkendelse hos folk, og for mange er det lettere at forstå ordene, hvis de kan identificere sig med den musikalske ramme,” siger Janne Mark.

Stemmen er jysk, sindet beskedent. Janne Mark er det tætteste, folkekirken kommer på en musikalsk superstar, men selv vil hun hellere fokusere på salmerne. Men med Salmer fra broen har Janne Mark oplevet en stor mediebevågenhed med gode anmeldelser og stribevis af interviews til følge.

”Det handler jo ikke om mig. Jeg er jo bare afsender af nogle salmer, som jeg håber, at mange vil bruge,” lyder det uselviske svar.

Og brugt bliver salmerne. Både som cd og som nodehæfte. Det gælder også indenfor KFUM og KFUK, som Janne Mark har stor respekt for.

”KFUM og KFUK har altid været med helt fremme, når det gælder udbredelsen af nye salmer. Jeg finder det også vanvittig inspirerende at kunne levere salmer, som de kirkelige ungdomsorganisationer er med til at bære videre. Det er altafgørende for, at vi kan blive ved med at skrive nye salmer til tiden,” siger Janne Mark.

Bo Nygaard Larsen

Kr. Dagblad (DK) 03.04.2013

Salmer fra broen – Interview

At leve er at være vej for andre

Komponisten og forfatteren Janne Mark udgiver i denne uge salmesamlingen ”Salmer fra Broen” som både cd og korhæfte.

Som barn var der to bøger, som Janne Mark ikke kunne lade stå på sine forældres reol. Højskolesangbogen og – især – Den Danske Salmebog.

De vestjyske forældre i Struer var ellers ikke særligt kirkelige, men Janne Mark elskede fornemmelsen af at bladre igennem de fine, tynde stykker papir i salmebogen, der var fyldt med den ene store tekst efter den anden, fortæller hun.

”Jeg lavede faktisk min egen lille hitliste over gode salmer og deres numre, så jeg altid kunne finde dem,” siger Janne Mark, der siden er blevet salmedigter og komponist selv.

Janne Mark har tidligere udsendt flere anmelderroste cd’er i eget navn som sanger og sangskriver, ligesom hun har skrevet en bog sammen med sin mand, og til daglig er hun sanger i Brorsons Kirke på Nørrebro i København. Men i denne uge springer hun for alvor ud som salmedigter, når hun på én gang udgiver et korhæfte og en cd med titlen ”Salmer fra broen”.

Salmesamlingen indeholder tolv nye salmer, der er forfattet i hjertet af København. Og mens Ribe-biskoppen og salmedigteren H.A. Brorson, som Nørrebro-kirken har taget navn efter, fyldte sine egne salmer med jyske naturskildringer, er billedsproget i Janne Marks salmer fyldt med byens rum. Der er således plads til både erantis og S-tog i hendes tekster.

Et enkelt sted sammensmelter Janne Marks salmepoesi endda politik og teologi, når hun i åbningssalmen ”Et hus at komme til” skriver om et hus, hvor ”kærlighedens lov/står over den/som vi selv har bestemt/og sat så højt at næsten nær bliver glemt”.

Den salme skrev hun til en mindegudstjeneste for de udviste flygtninge, som kirken til stor debat husede en periode. Og en anden salme fra samlingen ”Hvor en hånd fører våben” skrev hun i sorg over den norske tragedie på Utøya med et håb om at finde fred i Guds hånd, men ellers er resten af samlingen udtryk for en universel eksistentiel søgen efter Gud, fortæller hun:

”For mig er salmer en bevægelse fra et spørgsmål til en form for svar. Og mine egne salmer handler i bund og grund om at finde tilbage til Guds fred, så man kan måske sige, at jeg skriver mig ind i tilliden til Gud ved at skrive salmer,” forklarer Janne Mark, der selv har oplevet et stort behov for at synge salmer i et moderne sprog med en lettilgængelig melodi.

”Jeg har allerede afprøvet mine salmer i Brorsons Kirke, hvor vi længe har givet plads til den rytmiske musik, og det er der kommet rigtig fin respons på. For det er vores erfaring, at mange bedre kan forholde sig til rytmisk musik, men omvendt kan salmetekster give en anden form for plads til bevægelsen fra tvivl til tro end i for eksempel gospelmusik. Det bliver en slags musikalsk påmindelse om, hvor man kommer fra. Og hver dag kan på den måde kalde på en ny salme,” siger Janne Mark, der selv har fået plads i Brorsons Kirkes salmebøger med en indklistret dåbssalme, som mange forældre synes er meget smuk:

”Lyset er i dine øjne/strålerne rammer mig her/takker min Gud at jeg har dig/du er elsket for alt, hvad du er”, skriver Janne Mark, der selv er mor til to.

”Mine salmer udspringer selvfølgelig af mine egne erfaringer, og en del af teksterne ville jeg ikke have kunnet skrive for ti år siden. Men jeg har alligevel forsøgt at gøre dem universelle. For jeg synes, at det er meget vigtigt, at en salme ikke tager monopol på, hvordan man skal tro eller føle, men skaber et rum, som andre kan træde ind i med deres følelser og al deres tro og tvivl. For en salme lever jo kun i kraft af, at andre kan leve sig ind i den og gøre den til deres egen,” siger Janne Mark, der samtidig undrer sig over, at der ikke er flere kvinder, der skriver salmer.

”Bladrer man i Den Danske Salmebog, som jeg virkelig elsker, vil man opdage, at to tendenser gør sig gældende: Det er sjældent den samme, der har skrevet tekst og melodi til en salme. Til gengæld er det højst sandsynligt en mand, der har stået for begge dele. På den måde skiller mit eget projekt sig også ud, fordi jeg dels er kvinde og dels både har skrevet tekst og melodi selv,” siger Janne Mark, der i samlingens efterord understreger, at hun ikke er teolog, men ”blot” sanger, komponist og salmedigter.

Hendes salmer udspringer til gengæld af en dyb tro på, at vi alle har en plads i Guds plan, som hun skriver i salmen ”Sendte er vi alle”:

”Vi er jordens lys og salt,/gå, spred det overalt./Vis barmhjertighed, at leve er at være vej for andre,/gå med fred”.

”Salmer fra broen” er udgivet af Kirkefondet og udkommer søndag den 7. april, hvor salmesamlingen vil blive præsenteret til en brunchgudstjeneste i Brorsons Kirke kl. 10.30.

Daniel Øhrstrøm

facebook